top of page
Play bog.jpg

CATHERINE GARVEY

 

Amerikansk forsker og professor ved Maine University med interesse for sprog og kommunikation, men som også har forsket i og skrevet om børns leg.

Deltager i 1970erne i et forskernetværk – ledet af Bruner, der også rummer Stern og Trevarthen

​

Garvey  er inspireret af den nye spædbarnsforskning, der pågår i disse år, hvor video er det nye redskab. En forskning, der sætter det sociale før det kognitive, og som har fokus på relation og interaktion, fremfor kognition og adfærd.

​

Garvey har både læst Piaget og Vygotsky, samt Elkonin og hun tager både afsæt i og afstand fra dele af deres legeforskning. Garvey´s egen empiriske forskning forgår i laboratorium, hvor hun laver videooptagelse af børnehavebørn, der leger sammen to og to.

​

Garvey er ikke særlig anvendt i nyere dansk eller nordisk legeforskning, en undtagelse er den svenske legeforsker Birgitta K. Olofsson, der bruger Garvey´s tekster som fundament for den legepædagogik, hun udvikler i 1990erne.

​

Den eneste tekst, der er oversat til dansk er bogen: Play, der kom på dansk : Leg (1979) - desværre i en lidt uheldig oversættelse, hvor grundbegreber bliver uklare.

​

GRUNDLÆGGENDE INDSIGTER:

Garvey´s forskning er opgør med en række oprindelige forståelser af leg som et fænomen, der udspringer af biologi, er koblet til kognitiv udvikling, samt er et særligt barnligt fænomen. I hendes forståelse er leg et kulturelt fænomen.

Leg er et universelt fænomen, der findes leg i alle kulturer, men måden vi leger på er formet af kultur.

 

​

 

Garvey (1977) skriver at de fleste, der har forsket i og skrevet om leg, har været interesseret i legens funktion og betydning i forhold til børns udvikling og læring. Men at hendes erkendelsesinteresser er: Hvordan børn producerer leg og hvordan de lærer de færdigheder, der skal til, når man skal lege. I hendes forståelse skal børn lære at lege – via social interaktion. Hun argumenter for og forsker hvordan børn i en vestlig kultur lære det grundlæggende af voksne.

​

Garvey skriver at hun ikke, som mange tidligere udviklingspsykologer, er optaget af legens betydning og funktion i børns udvikling, men at hun ønsker undersøge HVORDAN børn leger, HVILKE FÆRDIGHEDER legen fordrer samt HVORDAN børn tilegner sig disse færdigheder?

​

DEFINITION:

Garvey påstår at leg ikke kan defineres eentydigt, mange har prøvet, men leg er for komplekst og mange tidligere forskere har haft et afgrænset blik på leg – og ser på leg fra et bestemt perspektiv, med en optik – der reducerer legen. I stedet for opstiller Garvey 5 karakteristika, der kan synliggøre væsentlige træk ved leg.

​

 

5 KARAKTERISTIKA:

 

  1. Leg er lystbetonet og morsom

  2. Legen har ingen ydre mål

  3. Legen er spontan og frivillig

  4. Legen kræver engagement

  5. Legen har visse systematiske relationer til ”ikke leg”

​

Hvilke systematiske relationer leg har til "ikke leg" har 2 betydninger. På den ene side er der mange stemmer, der kobler leg

Kreativitet, Læring, Problemløsning, Sprogtilegnelse, Social udvikling og meget andet ….

​

DET BOSTAVELIGE – IKKE BOGSTAVELIGE

På den anden side skal det forstås på den måde at der i legen altid er en spænding mellem det Bogstavelige (Realiteten) – det ikke bogstavelige (Legen). Den legende repræsenterer i legen - på en ikke bogstavelig måde - noget bogstavelig – som han/hun har kendskab til i en anden situation.

​

LEGENS RAMME – FRAME:

Garvey (og Bateson, som hun henviser til) taler om at legen foregår indenfor en metakommunikativ ramme (Bateson : frame)

Den der leger sender samtidigt signaler om at dette er leg – og derfor skal fortolkes Ikke bogstaveligt.

​

VI LEGER MED NOGET : LEGENS RESSOURCER:

Når mennesker leger, leger de altid med noget. Garvey skriver om legens ressourcer, den legende henter sit råstof fra den verden de har kendskab til. Dette Noget vi leger med bygger på repræsentationer af fænomener fra den virkelige verden

Garvey skriver om 5 typer af rå-materiale eller ressourcer, som vi kan repræsenterer i legen

                                            Bevægelse og Interaktion

                                            Genstande

                                            Sproget, lyd og støj

                                            Socialt materiale (det mennesker gør)

                                            Regler

 

Inspireret af Bruner kan vi se at mennesker repræsenterer det de har kendskab til i verden på 3 forskellige måder:

Enaktiv : Gennem handling – gentage handlingen i en anden kontekst

Ikonisk : Gennem billedlig gengivelse – forskellige typer af æstetisk gengivelse

Symbolsk : Via sproget

​

INSPIRATION FRA SPÆDBARNSFORSKNING:

LEG ER KOMMUNIKATION

​

Det er ovenstående forståelse af leg, der danner grundlag for "Model af Leg" og for den undersøgelse af hvad simple lege kan være blandt små børn i Play Lab 1.

​

LITTERATUR:

Garvey, C. (1974) : Some Properties of Social Play

In.: Merill-Palmer Quarterly nr.20 s.163-180

Garvey, C. & Bendt,  (1975) : The Organization of Pretend Play - ?

Garvey, C. (1976) : Some Properties of Social Play

In.: Bruner, J.S. & Sylva, K. (ed.) : Play – Its Role in Development and Evolution – Penquins Books

Garvey, C. (1977) : Play – Harvard University Press

Garvey, C. (1977) : Play with Language and Speech

Ervin-Tripp, Susan (ed.) : Child Discourse – Academic Press

Garvey, C. (1979) : Leg - Hans Reitzels Forlag (dansk oversættelse - problematisk)

Garvey, C. (1979) : Communicational Control in Social Play

In.: Sutton-Smith, Brian (ed.) : Play and Learning – Gardner Press

Garvey, C. (1979) : An Approach to the Study of Children¨s Role Play

In.: The Quarterly Newsletter of the Laboratory of Comparative Human Cognition v.1 nr.4

Garvey, C. (1982) : Communication and the Development of Social Role Play

In.: Forbes & Greenberg (ed.) : Children´s Planning Strategies – New Directions in Child Development

Garvey, C. (1984) : Children´s Talk – Harvard University Press

Garvey, C. & Miller, Peggy (1984) : Mother – Baby Role Play : Its Origins in Social Support

Bretherton, Inge (ed.) : Symbolic Play – Academic Press

Garvey, C. and Thayer L. Kramer (1989) : The Language of Social Pretend Play –

In.: Developmental Review nr. 9

Garvey, C. (1990) : Play – Harvard University Press (2. udgave – udvidet)

© 2020 Legeforskning af Kaare W. Nielsen

I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. It's easy.

bottom of page