Model : Pædagogens involvering i børns lege

Modellen beskriver 6 positioner i et spændingsfelt mellem at ikke at være involveret, over forskellige grader af deltagelse til en maksimal involvering.

 

IKKE INVOLVERET.

I dansk småbørnspædagogik er der en lang tradition for ikke intervention i og ikke deltagelse i børns lege. Pædagoger har i mange år talt om og værnet om fænomenet : ”fri leg” . En leg hvor børnene netop var fri for de voksnes intervention, hvor pædagogen var ”gårdvagt” og hvor dogmet var : Bland jer ikke i børns leg ! Hvilket der er flere grunde – årsager til. Dels et Mind Set fra industialiseringen : de voksne arbejder – børn leger, samt et levn fra de psykodynamiske legeteoriers indflydelse på småbørnspædagogikken omkring 2. verdenskrig, hvor synspunktet var at børn bearbejder kriser og følelsesmæssige problemer i legen. Uanset hvad og afkoblet fra den oprindelige begrundelse er det i dag nok den mest udbredte position i dansk småbørnspædagogik.

 

TILSKUER

Pædagogen i denne position værdsætter leg og opmuntrer til leg og hun skaber  TID til og RUM for leg. Hun har sørget for at der er noget at lege med. Pædagogen deltager ikke selv i legen – men observerer børnenes leg – anerkender legens betydning for børnene. Hun løser konflikter og problemer i børnenes leg. Denne position er nok den mest udbredt blandt pædagoger i Danmark.

​

REGISSØREN

Regissøren er på sidelinen i forhold til børns leg, idet pædagogen ikke deltager i selve legen. Men hun har en aktiv rolle i forhold til hjælpe børnene med praktiske ting i forhold til legen. Således anviser hun legesteder og  skaffer genstande til legen i form af byggematerialer, udklædningstøj, legetøj og andre rekvisitter. Hun kommer med ideer til legens indhold og deltager i legens forhandlinger og konflikter. Den pædagog der i den internationale litteratur primært har beskrevet hvordan hun har brugt denne position er Vivian Gussin Paley.   (Paley, 1990)

​

LEGEKAMMERAT

Pædagogen der involverer sig som legekammerat deltager mere eller mindre aktivt i selve legen – som en medspiller. Hun leger her som en ligeværdig legepartner og påtager sig roller og funktioner i legen. Når den voksne leger med overholder hun legens regler og deltager i legen på børnenes og legens præmisser. Pædagogen følger legens flow og lader gerne børnene tage rollen som legeleder. Denne position er beskrevet mere indgående i Olofssons forskning og udviklingsarbejder (Olofsson, 1992)

​

LEGELEDER

Som legeleder deltager pædagogen  aktivt engageret og involveret i børnenes leg. Hun påtager sig en rolle i legens univers. Men pædagogen tager en ledende position, som legeleder eller instruktør. Pædagogens beriger og udvider legens tema og episoder, hun foreslår nye legetemaer, introducerer nye legesager og narrativer i legen. Legen og den udvikling forhandles mere eller mindre eksplicit med børnene. Denne position er beskrevet mere udførligt i Broströms bog om rammeleg  (Broeström, 1995)

​

INSTRUKTØREN

Pædagogen overtager styring og kontrol med legen. Hun spiller nu en central rolle i legen. Hun leder legen – børnene deltager som medspillere – på de præmisser, som den voksne udstikker. Den voksne har en plan og sætter dagsordenen for legen. Pædagogens intention er at berige og udvide legen, for siden at slippe og lade børnene arbejde videre med materialet. Denne position er beskrevet i Lindqvist´s tekster og i de mange tekster om metoden PlayWorlds.  (Lindqvist, 1996) (Hakkarainen & Bredikyte, 2013)

​

Øksnes skriver om forskellen på at være legeberiger og legefordærver (Øksnes ??) - I teksten af Christie m.fl. argumenterer de for 2 særlige positioner, som de mener er uhensigtsmæssige, hvis pædagogen vil opretholde aktiviteten som en leg.

​

En særlig position er primadonnaen – hvor den voksne fordyber sig så meget i legen – så hun glemmer og taber børnene, som forlader legen.

​

En anden særlig position er når pædagogen anvender legen som redskab til andre formål:

​

Allerede i 1978 udkom Heinsohn & Knieper (1978) : Børnehave og Legepædagogik i Danmark. I denne bog fremstiller de 2 forfattere en kritik af især den østeuropæiske børnehavepædagogiks legeindgribende og korrigerende praksis. En kritik, der påvirkede den danske småbørnspædagogik.

​

Men i disse dage ser vi jo en genkomst af denne intrumentalisering af legen i projekter som Guided Play - Playful Learning (LEGO), Legende Læring (Pramling) og Bodrova´s Vygotsky inspirerede legepædagogik.

​

Christie m.fl. argumenterer for at de 4 midterste positioner alle er nyttige redskaber i pædagogens og læreren værktøjskasse i forhold til legedeltagelse. Pædagogen skal vide hvilken position hun skal vælge i forhold til den givne leg. Således at hun ikke ender med at ødelægge legen ! (Christie, Johnsson, & Wardle, 2005)

​

Christie argumenterer for de 2 yderpunkter i modellen er mindre heldige positioner at indtage. Men jeg tænker at alle 6 positioner er brugbare og legitime, h is pædagogen er bevidst om sin anvendelse af disse og er bevidst om hvornår hun ønsker at opretholde aktiviteten - som leg, eller om hun ønsker at konvertere den til undervisning eller undervisningslignende aktiviteter.

​

Litteratur:

Broeström, S. (1995). 6-9 års pædagogik : leg, leg rammeleg. Systime.

Christie, J. F., Johnsson, J. E., & Wardle, F. (2005). Play, Development and Early Education. Boston: Pearson Education.

Elbæk, I., & m.fl. (2016). Master for en styrket læreplan. København: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Hakkarainen, P., & Bredikyte, M. (Juni 2013). Adult play guidance and children´s play development in a narrative play-world. European Early Childhood Education Research Journal .

Heinsohn, Gunnar & Barbara M. C. Knieper (1978) : Børnehave og Legepædagogik - Rhodos

Lindqvist, G. (1996). Lekens möjligheter. Lund: Studentlitteratur.

Olofsson, B. K. (1992). Skal vi lege. København: Forlaget Børn og Unge.

Øksnes, Maria & Einar Sundsdal (2018) : Lekelyst i barnehagen - at fremme lekens egenverdi - Cappelen Akademisk

Paley, V. G. (1990). The boy who would be a helicopter. Harvard: Harvard University Press.

​